Profil for undervisere

Lillian

Mit navn er Lillian, jeg er årgang 1972 og bor sammen med min mand og vores 2 hunde, 1 Dansk Svensk gårdhund på 12 år og en Schæfer blanding på 6 år.

Jeg har været så heldig, at jeg næsten er opvokset med hundehår i munden og hundeslik i ansigtet, med andre ord, jeg har altid været omgivet af hunde og interesseret mig for samme.

Som bare 18 år, fik jeg min første hund, en pragtfuld Breton. Han lærte mig for alvor, hvad det vil sige at have hund både på godt og ondt.

Udover mit virke som instruktør og adfærdsbehandler, arbejder jeg også som vagt, hvilket endnu mere har skærpet min interesse for hunde, da jeg inden for den branche behøver en pålidelig ”kollega” og samarbejdspartner, udover en familiehund. Ergo en hund, der både fungere som familiehund og vagthund.

I 2003 tog jeg beslutningen om at uddanne mig til professionel hundeinstruktør – et forløb på 18 mdr. hos Irene H. Jarnved (kendt fra bl.a. ”det er mig eller hunden” på TV2 og som har skrevet bøgerne “Fra hvalp til hund”, “Helhjertet hundetræning” og “Hunden i hverdagen”).

Ideologien jeg træner efter, bygger på samarbejde, forståelse og tillid mellem hund og ejer. Jeg benytter mig ikke af fysisk afstraffelse og ubehag. At arbejde med denne ideologi, er dog ikke ensbetydende med, at der ikke bliver sat grænser.

Efter at jeg blev professionel hundeinstruktør, fortsatte jeg i 2005 med uddannelsen til professionel adfærdsbehandler, ligeledes hos Irene H. Jarnved.

Dette for herved at kunne afhjælpe mange af de problematikker, der kan opstå mellem hund og ejer. Her blev jeg eksamineret d. 9/9-07 og startede Dansk Hundecenter ApS.

I Maj 2011-Dec. 2012 arbejdede jeg sammen med Pia som formidlingsansvarlig på adoptionskontoret, på Dyreværnet i Rødovre, her mødte jeg mange skæbner, men det er en dejlig fornemmelse at kunne gøre en forskel for dyrene, med den viden og kompetence man har, hvilket også kommer nye ejere til gode.

Min tro er dog, at man aldrig bliver færdiguddannet. Der kommer hele tiden ny viden til, så jeg sørger for at holde mig orienteret om, hvad der ”rør” sig i hundeverden og tager løbende på kurser og seminarer, hvilket er listet nedenfor.

Drivkraften for mig er at videregive den viden og de kompetencer jeg har tilegnet mig og derved se hunden og ejeren udvikle sig sammen og skabe et unikt bånd. At give opbakning når det er sværest og have forståelse hvis der er frustration.

Uddannelse og Kurser
2017 Nose Work instruktøruddannelse
Opstart marts måned forventes afsluttet i september 2017Da Ron Gaunt var i Danmark og afholde 7 dages seminar, fik jeg ekstra blod på tanden i forhold til mere viden omkring Nose Work, da vi jo kun fik en smagsprøve, så jeg besluttede mig for at tage instruktøruddannelsen som en af de første i Danmark hos Lorup hundecenter og det har jeg ABSOLUT IKKE FORTRUDT
2016 Clicker Expo 2016

Hvor tager man hen, hvis man er en hundenørd og elsker at få ny viden, man tager selvfølgelig til Clicker Expo – stedet hvor alle hundenørder mødes fra indland og udland i 4 fantastiske dag.
Skønne og inspirerende foredragsholdere, spændende workshops, ja bedre bliver det ikke.

Clicker Expo er den største begivenhed hvor de bedste lærere indenfor dyreverden, holder foredrag og workshops indenfor den nyeste viden der sker i den verden

2016 Stor Heste Hundedag i Roskilde

2 dage med heste og hunde alle vegne.

Jeg havde ansvar for hundelegepladsen, hvor der blev talt om hundesprog, adfærdsproblematikker og meget andet.

2016 Do as I do level 2 med Claudia Fugazza Ph. D.
I social indlæring hos hundeNår man nu har taget level 1 så må man også tage level 2Der blev arbejdet videre med principperne og sværhedsgraden blev øget.
2016 Dr. Susan Friedmann, Ph. D.

Living & Learning with animals – The science & technology of behavior change

Susan har en helt unik personlighed, man kan kun nyde hendes rolige væsen og den store viden hun videregiver.

Seminaret indeholdt, de fundamentale principper omkring læring og adfærd og den adfærdsændring som teknologien kender som adfærdsanalyse.

Derudover den funktionelle vurdering og analyse omkring Hvad, Hvornår og hvorfor indenfor adfærdsproblemer. Kommunikationsfærdigheder, den sværeste færdighed af dem alle.

2016 INTENSIVT Nose Work Instruktørkursus med RON GAUNT
én af grundlæggerne af Nose Work i USA –6 dage med fuld power og intensitet.Ron har en fantastisk viden, han har været 30 år i politiet i USA og trænet narkohunde.
I 2006 startede han K9 Nose Work sammen med Amy Herot og Jill Marie O´brian for at arbejde med internats hunde og give dem en meningsfyldt hverdag.Seminaret indeholdt bla.

  • Færdteori
  • Vindretning – påvirkning
  • Hundens jagtadfærd – hvordan kan vi arbejde med den
  • Motivation
  • Miljøpåvirkninger
  • Aggressionshunde – et fantastisk arbejdsredskab til disse
  • Aflæsning af hundens kropssprog
  • Og meget meget mere.

De 6 dage var kun toppen af bjerget i forhold til at ”snuse” til Nose Work

2015 Underviser på Dyreværet i Rødovre kurser af flere individuelle dage.

Teoretisk og praktisk undervisning i stresshåndtering, arbejdet med udfarende hunde, gå pænt i snor, mental stimulering af hunde, håndtering, hundens signaler mv.
At kunne videregive viden, ideer, sætte tankerne igang, er altid skønt. Der er indtil videre plantet et frø og jeg glæder mig til at se det vokse i det videre forløb på Dyreværnet.

2015 2 dags seminar med Claudia Fugazza, PhD
I social indlærning hos hunde, arbejder på Eotvos Lorand Universitet i Budapest.Do as I do level 1.Er en ny træningsmetode, baseret på hundens sociale kognitive evne. Med denne metode kan hunden lære ny adfærd blot ved at observere og imitere, hvad man som ejer gør. Kurset indeholdt teori og praktisk træning med egen hund. Der blev talt om forskellen imelllem individuel indlæring, social indlæring og medfødt adfærd. Det var en total vild oplevelse og se ens egen hund imitere den adfærd man netop havde vist den og i det man sagde “do it” så gjorde hunden det. Skal klart på level 2, når det kommer i 2016, så må vi se om min kære gamle Hannibal er frisk på at fortsætte
2015 Seminar med Clarissa Von Reinhardt

Stress in dogs. Hvordan påvirker stress hunde? Hvad opfattes som stress? Hvad sker der med hunden når stressen bliver for meget? dette var bare nogle af de spørgsmål som Clarissa talte om, et super spændende foredrag en del var repetition, men der var også lidt guldkorn at hente.

2015 Foredragsholder Ishøj bibliotek

Foredrag omrking valg af race, hvem har ansvaret?, forventninger, ny hund og den første tid i hjemmet, renlighedstræning, socialisering, alenehjemmetræning, hundesprog og meget
meget mere.

2015 CBATI, certificeret BAT instruktør
BAT står for Behaviour Ajustment TrainingAdfærdsregulerende træning indenfor angst – frustration – stress og aggression hos hunde.
Har i juni, som en af de få i Danmark, erhvervet mig titlen certificeret BAT instruktør, hvilket betyder at jeg har bestået den skriftlige eksamen samt afleveret en videocase som er blevet sendt til evaluering hos Grisha Stewart, der er grundlæggeren af BAT træning og bestået med fine udtalelser. Begge eksamener er afleveret på engelsk.
2014 2 dags Seminar  i England med Rise VanFleet. Ph.D RPTT-s
CDBC arbejder som psykolog, terapeut, og er adfærdsbehandler for hunde. Har The family Enhancement & Play Therapy Center.Denne gang var omdrejningspunktet ikke hunde, men om personen i den anden ende af snoren. Der blev talt om de problemstillinger, man kan havne i både som træner og som adfærdsbehandler. Vigtigheden i at have forståelse for den frustration og afmagt en ejer til tider kan stå i.
Hvordan arbejder man med en familie, hvor den ene part mener aflivning og den anden vil gøre alt for at finde en løsning osv. Rise er en fantastisk foredragsholder
2014 Foredrag med Per Jensen professor i Etologi ved Linköbings Universitet

Hundens følelsesliv, var et af hovedemnerne, kan en hund føle empati og uretfærdighed? Forskning omkring hvordan vores kære hunde både kan samarbejde, efterligne og snyde os som hundeejer.

2014 Foredrag med James Serpell professor ved vererinærskolen på University of Pennsylvania

Spændende foredrag omhandlende relationen mellem mennesker og dyr og især hunde. Han har arbejdet med spørgeskemaer (C-BARQ) de sidste 10 år og indsamlet oplysninger om hundes adfærd fra hundeejere rundt omkring i verdenen, hvilket har givet nogle spændende resultater. yderligere arbejdes der på et nyt forskningsprojekt, der drejer sig om at forstå, hvordan interaktionen mellem hund og ejer påvirker hundens adfærd.

2014 Seminar omkring specielsøg med Nordiska hund

Vi kender alle til hundens fantastiske næse. På dette seminar fik vi via foredrag og praktiske øvelse en forsmag på, hvordan vi lære vores hunde at genkende en duft og diskriminere mellem flere forskellige dufte. Kim og Robert fra Nordiska hund var fantastiske indlevende foredragsholdere vi fik puttet en masse i hjernen og hundene var fuldstændig i drømmeland da seminaret var færdigt.

2014 5 dags seminar med Grisha Stewart instructor course

5 intense dage med BAT træning, cases med aggressionshunde, gennemgang af BAT 2.0 som er den nyese version indenfor BAT træning. I BAT træing arbejder vi med at lære hunden at håndtere sin frygt, angst, frustration eller aggression med en mere positiv indgangsvinkel, fordi den lære at træffe et bedre valg.

2013 Gennemført Rallyinstruktøruddannelsen hos Hund og Træning

Indhold i uddannelsen:

  • Kontakt og samarbejde
  • Indlæring af grundlæggende færdigheder og rallyøvelserne i de forskellige klasser
  • At gå baner
  • At planlægge og opsætte baner
  • Holdplanlægning og –træning
  • Konkurrenceforberedelse
  • Hvad er rallylydighed
  • Holdtræning
  • Konkurrencesport

Planlægning
Rallyhundens uddannelse – Grundtræning – Rallyøvelserne – Praktiske forhold –
Praktisk træning af øvelserne – Holdforløb – – Bygge og opsætte baner – At gå baner –
Konkurrenceforberedelse

Praktisk træning
Grundtræning – Øvelserne i de fire klasser – Begynderklasse – Øvedeklasse – Ekspertklasse – Championklasse – At planlægge og opsætte baner – At gå baner –
Formidling til kursister
Afsluttet med aflevering af skriftlig eksamensopgave samt praktiske opgaver.

2013 Weekendseminar med Grisha Stewart omkring BAT training

Bestået den skriftlige eksamen som kommende certificeret BAT instruktør. BAT står for Behavior Adjustment Training, BAT bruges i henhold til frygt, frustration og aggression hos hunde.

2012 Canis Clickercamp weekendseminar med Kathy Sdao

Fredag og lørdag stod i træningens tegn, en god blanding af teori og praksis med egen hund. Der blev trænet diskriminering udover alle grænser, vores hunde skulle bla. lære at genkende forskellige objekter både ved navn og ved at se en lignende genstand for herefter selv at finde den blandt andre genstande. Kathy er og bliver en fantastisk kvinde der virkelig brænder for at lære fra sig

2012 Weekendseminar med Turid Rugaas

Seminaret omhandlede problemadfærd samt løsninger herfor og der var selvfølgelig også lidt praktisk træning

2011 Rally-O kursus nr. 2 avanceret

Teori og praksis omkring baneopstilling,kropssprog og stress, de forskellige kombinationer, skift, vendinger banetegning/bygning af moduler på øvet og ekspert niveau og vi var kort inden om championklassen.

2010 Grundkursus i Rally-O

Forklaring omkring begrebet Rally-O, gennemgang af opstilling af bane, gennemgang af betydningen af skiltene. Retningslinjer omkring regler. Gennemgang med egen hund, af opsat begynderbane samt øvede begynder.

2010 Canis seminar med Kathy Sdao, Ken Ramirez og Michele Pouliot

Kathy Sdao:

  • The consequence of mixing consequences: Reinforcers and punishers don’t mix.
  • What´s That I Fear ?
  • A critical look at “Nothing in Life is Free”
  • So Many Choices: for trainers & for dogs

Ken Ramirez:

  • Concept training
  • Problem Problem Solving
  • Evolution af the modern trainer, A Personal Perspective
  • The Recipe for Becoming a Top Trainer

Michele Pouliot:

  • Clean training “Cure the Lure”
  • Elevate Your Training Program with Platforms
  • Training Litters of Puppies
  • The Leash-The Forgotten Tool
2010 Weekendseminar med Runar Næss i hvalpeudvikling
adfærdsbehandling samt problemløsning

  • Hvalpens udvikling fysisk/psykisk
  • Hvalpetest, specifik avlsformål
  • Adfærdstest i teori/praksis
  • Adfærdsbehandling/klientkommunikation
  • Inter-dog aggression/ressource aggression
  • Problemløsning
2010 Weekendseminar med Karen Frost “Stress og Hjernen”

Stress, faktorer og påvirkninger, læring i hjernen samt behandlingsstrategier.

2009 Gennemført klikkeruddannelsen hos Hund og Træning Læringspsykologi

Igangsætning af adfærd – hvordan. Kend din hund øvelser. Shapingteknik. Observation og analyse af adfærd. Hvordan bruges signaler (kommandoer). Hvordan fastsætter jeg kriterier? Trin for trin træningsplaner. Praktiske klikkerfærdigheder, f.eks. timing. Lokketeknikker. Klikkerkreativitet. Problemstillinger ifm. crossover hunde. Stoppe uønsket adfærd. Tricks. Lydighedsøvelser. Undervisningsplanlægning for forskellige holdtyper. Undervisningsplanlægning – hvad skal hunden lære – hvad skal ejeren lære.

2009 Chicken Camp hos hund og træning.

En super oplevelse, 5 dage med klikkertræning af høns, grise og køer, en rigtig god måde at træne sine klikker færdigheder på, for det gælder om at være hurtigt men ikke for hurtig når man skal klikkertræne en høne 🙂 få indblik i hvor klog en gris egentlig er, hvilket gør, at der nok går meget lang tid før jeg sætter tænderne i en flæskesteg igen, man få hurtigt et rigtig godt forhold til dyrene man klikkertræner. Yderligere var der foredrag af zoo-træning med Annette Pedersen, som fortalte om klikkertræning af dyrene i zoologisk have.

2009 Artikel til bladet “Dyrets Værn”

Omhandlende processen i at have hund i pleje og hvad det kræver af en selv og familien.

2009 Weekend seminar med Runar Næss

I weekenden d. 2+3/5 deltog jeg i et fantastisk seminar med Runar Næss, der omhandlede hvalpeudvikling, jagtadfærd, motivation, aggressioner/agressivitet, kommunikation/sprog, dominans/lederskab, flugtafstand/kritisk afstand, stresshåndtering og problemløsning.

2008 Jeg var adfærdsrådgiver på “Vi med Hund” messen i Brøndbyhallen
2008 Seminar med Kathy Sdao, Morten Egtvedt og Cecilie Køste alle førende indenfor klikkertræning

Kathy fungere ligeledes som adfærdskonsulent, Morten Egtvedt og Cecilie Køste er grundlæggerne af Canis.

2008 Jeg har været foredragsholder på Solrød Dyreklinik (hvalpetræf)
2008 Seminar med Adfærdsbiolog Freddy Worm Christiansen (ny indsigt i hundes og ulves adfærd)
2007 Jeg var adfærdsrådgiver på “Vi med Hund”-messen i Brøndbyhallen
2007 Seminar med Bob Bailey og Kathy Sdao

(førende indenfor dyretræning med/uden klikker. Kathy fungerer ligeledes som adfærdskonsulent)

2007 Uddannet adfærdsbehandler for hunde

27 mdr. intensiv uddannelse hos Irene H. Jarnved, bestående af teoretisk og praktisk undervisning samt bestået projektopgaver samt konsultationer med problemadfærd hos hunde

2007 Foredrag med Charlotte Frigast (kiropraktik og akupunktur for hunde)
2007 Foredrag med Flemming Thorup (stress og stressmekanismer)
2005 Kursusdag med Christina Ingerslev
2005 Kursus i førstehjælp til hunde
2005 Arbejdet som hundeinstruktør hos Futtes hundeskole
2005 Uddannet professionel hundeinstruktør
18 mdr. intensiv uddannelse hos Irene H. Jarnved

  • Indlæringsprincipper via shaping
  • Clickertræning
  • Racekendskab
  • Apportering og sporlægning
  • Hundesprog via dæmpende og truende signaler
  • Adfærsdkendskab til hunde og ulve
  • Hundens drifter
  • Stress
  • Pædagogik/psykologi i forhold til hundeejeren
  • Førstehjælp, fysisk og mentalt
  • Planlægningsteknik af et kursusforløb
  • Problemhunde på træningspladsen
2004 Foredrag med Helen Grue
(hundens foder)
2004 Foredrag med Lone Greva
(instruktionsteknik)
2004 Foredrag med Irene Liljekvist
(hundens drifter)

Pia

Mit navn er Pia Borsdal Toftegaard og er født i foråret 1978.

Udover at være opvokset med min menneskefamilie, har jeg også haft den store glæde altid at have dyr omkring mig.

Et af mine store ønsker blev opfyldt den dag, min familie besluttede at vi skulle beriges med en hund i vores hverdag, valget faldt på en Finsk Lapphund og flere er siden kommet til.

I 2010 Startede jeg Hos Irene H. Jarnved for at uddanne mig som professionel hundeinstruktør, hvilket jeg færdiggjorde i maj 2011.

Til daglig arbejder jeg hos Dyreværnet i Rødovre som fundraiser, men har tidligere været formidlingsansvarlig på adoptionskontoret samme sted.

Jeg arbejder med samme ideologi, som ligger til grund for Dansk Hundecenter og bestræber mig altid på at skabe forståelse menneske og hund imellem.

Jeg ser frem til at møde jer på træningspladsen.

Uddannelse og Kurser
2013 Kursus i katte og hundeadfærd
2011 Seminar i Sverige

Med den anerkendte dyretræner Bob Bailey og derudover Parvene Farhoody, Jens Karlsson, Tobia Gustavsson og Bjørn Forkmann.

Seminaret indeholdt:

  • Using Applied Behavior Analyses to become more effective and efficient
2011 Uddannet hundeinstruktør hos Irene H. Jarnved

18 mdr. intensiv uddannelse til professionel hundeinstruktør

Uddannelsens indhold:

  • Indlæringsprincipper via shaping
  • Clickertræning
  • Racekendskab
  • Apportering og sporlægning
  • Hundesprog via de dæmpende og truende signaler
  • Adfærdskendskab til hunde og ulve
  • Hundens drifter
  • Stress
  • Pædagogik/psykologi i forhold til hundeejeren
  • Førstehjælp, fysisk og mentalt
  • Planlægningsteknik af et kursusforløb
  • Problemhunde på træningspladsen
2010 Foredrag med Anders Hallgren

Foredragets indhold:

  • Hundes psykologi og hundeejerens

DANSK HUNDECENTER APS - PILEMØLLEVEJ 91 - 2635 ISHØJ - TLF: +45 72 183 283 - Send os besked - Handelsbetingelser

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close