Hvalpetest

Er en god løsning, hvis du, som opdrætter eller privatperson, ønsker at få testet dine hvalpe, med henblik på hvilken familie, den enkelte hvalp passer bedst til.

Du står overfor at skulle vælge en hvalp fra et kuld, men ikke er sikker på, hvilken hvalp du skal vælge, da alle hvalpe jo er søde!

Har du lige købt en hvalp, kunne det ligeledes være i din interesse, at få en hvalpetest, med henblik på hvilke stærke og svage sider hvalpen har, for at kunne styrke den, bedst muligt.

Når du som opdrætter eller privatperson ønsker at få lavet en hvalpetest, vil det foregå på denne måde:

Jeg kommer ud til dig, når hvalpen/e er ca. 8 uger gamle, eller når du lige har fået din hvalp hjem.
Du har i forvejen fortalt mig, om du ønsker at få testet hele kuldet, eller om det kun er nogle enkelte individer, som skal testes.

Hvalpen/e vil blive testet én ad gangen, da en hvalp kan udvise én adfærd, når den er i flokken, men en hel anden, når den er alene

Jeg vil udføre en test specifik for racen dvs. at det er forskelligt om der tale om en jagthund, hyrdehund, muskel/kamphund etc., da ikke alle momenter i en test passer til alle racer.

Testen tager ca. 45 min. pr. hvalp, og hvalpen/e bliver absolut ikke udsat for nogen form for overlast i de forskellige momenter.

Der vil blive afleveret en test med resultatet fra de forskellige momenter for hver hvalp. Ligeledes vil der medfølge en konklusion over den enkelte hvalp med råd og vejledning om, hvad der kunne være godt i det videre forløb. Her tænkes på socialisering, træning osv.

Er du som kommende hundeejer i tvivl om du har udvalgt den ”rigtige” hvalp, i et kuld, kan jeg ligeledes være behjælpelig med at lave en test på det individ, som du har udvalgt. Dette er dog afhængig af, at opdrætteren er indforstået med dette.

Testen er som sagt bygget op i momenter, som kunne f.eks. være:

Kontaktinteresse

Vedholdenhed

Apportering

Selvstændighed

Da testbeskrivelserne er baseret på iagttagelse, er det udelukkende:

Et skøn over den enkeltes hvalps nuværende adfærd og temperament

En vurdering af de adfærdselementer, som den kommende ejer skal fokusere på i den første tid, efter at hvalpen har skiftet hjem

En hvalpetest er IKKE en bestemmelse af den kommende voksne hunds adfærd og temperament.

DANSK HUNDECENTER APS - PILEMØLLEVEJ 91 - 2635 ISHØJ - TLF: +45 72 183 283 - Send os besked - Handelsbetingelser

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close